Om os

green-care.dk er et rådgivningsfirma, der yder strategisk rådgivning inden for miljø, arbejdsmiljø og kommunikation.

green-care.dk indehaves af Jens O. Neergaard, der er uddannet økonom fra Aarhus Universitet i 1994. I 1995 efteruddannede Jens sig til Miljøkoordinator og har siden været beskæftiget inden for miljøområdet. Kontinuerligt har Jens suppleret sin uddannelse med forskellige kurser inden for arbejdsmiljø (2001), salg og kommunikation (2009) og senest uddannelserne som lead auditor inden for FSC®-Skovdrift og CoC-sporbarhed (2012) og PEFC (2013).

I 1998 bliver Jens ansat som miljøkoordinator i PRinfoDenmark, hvor opgaven lød på at sikre de grafiske virksomheder i PRinfoDenmark en licens til Svanemærket. Siden har han hjulpet over 20 grafiske virksomheder med at opnå og vedligeholde licens til Svanemærke. 

Dette blev startskuddet til en karriere med rådgivning inden for miljø og arbejdsmiljø, kompetenceområder. 

Arbejdsmiljøet er tæt forbundet med det ydre miljø. Derfor har Jens fundet det naturligt at udvide sine kompetencer med forskellige kurser inden for arbejdsmiljø, så organisering og implementering af tiltag på arbejdsmiljøområdet i virksomheder også er med i paletten af ydelser fra green-care.dk, bl.a. arbejdsmiljøcertificering efter den internationale standard OHSAS 18001.

I 2008 fik Jens opgaven at opbygge og indføre en sporbarhedscertificering efter FSC-standarden i PRinfoDenmark på opfordring fra PRinfoPartnerne. Denne certificering blev i februar 2009 suppleret med en PEFC-certificering, så de grafiske virksomheder i PRinfoDenmark også kan levere tryksager mærket med begge bæredygtighedsmærker.

Sideløbende med opgaver i den grafiske branche, løser green-care.dk opgaver inden for miljø og arbejdsmiljø i forskellige andre brancher så som computerbranchen, kaffebranchen og autobranchen. Dette sikrer en bred tilgang til miljø og arbejdsmiljø i mange brancher igennem de sidste 15 år i de ydelser, der leveres af green-care.dk.

Der samarbejdes med andre eksterne konsulenter, bl.a. L2U.dk, der har specialiseret sig i LEAN-projekter i autobranchen, hvor hele driften at et autoværksted gennem kortlægning bliver analyseret, og der bliver præsenteret forslag til forbedringer af arbejdsprocesser til optimering af driften i hele virksomheden.

Kontakt os gerne for yderligere informationer

Vi har

  • EMAS - miljøredegørelse
  • ISO14001 - miljøcertificering
  • ISO14064 - klimaregnskab
  • ISO9001 - kvalitetsstyring
  • OHSAS 18001 - arbejdsmiljø
  • FSC/PEFC sporbarhedssystemer
  • LEAN i autobranchen

Om os

green-care.dk dækker hele Danmark og ingen opgaver er for store, da vi har et tæt samarbejde med andre rådgivere til løsning af mere teknisk betonede opgaver.

Forbind med os på:

Kontakt os

green-care.dk